SAMMEN GENNEM MUSIKKEN

FORMÅL

  • At udvikle, afprøve og tilpasse model for ældrevenlige musikfællesskaber, der kan modvirke ensomhed og funktionstab
  • At inddrage målgruppen i udvikling og tilpasning af modellen
  • At udvikle en økonomisk bæredygtig model, der kan fortsætte uden yderligere projektmidler
  • At tage afsæt i de fire principper – og løbende udvikle og implementere dem
  • At inspirere andre (nationalt) til at iværksætte en lignende model

MÅLGRUPPE
Målgruppen er ældre mennesker 65+ fra Assens Kommune og omegnskommuner, som oplever ensomhed eller er i risiko for ensomhed og funktionstab. Aktiviteterne i projektet retter sig både mod borgere, der er kendt af kommunen, og som har brug for støtte til at kunne deltage i sociale og kulturelle arrangementer, samt mod borgere, der ønsker mere meningsfuldt samvær med andre og har ressourcer til at deltage på egen hånd og evt. interesse i at være frivillig.

I samarbejde med Assens Kommune rekrutteres og inviteres især de deltagere, der har brug for støtte qua viden fra forebyggende hjemmebesøg og hjemmeplejen. Deltagere med ressourcer til at kunne deltage på egen hånd rekrutteres og inviteres via kommunens kontakt til lokalafdelinger af Ældre Sagen og Røde Kors. Gennem bibliotekerne rekrutteres mere ressourcestærke deltagere.
Målgruppen er kendetegnet ved at mangle meningsfulde aktiviteter i hverdagen, hvorfor deres trivsel og oplevelse af livskvalitet er nedsat. Der skal derfor tages særlige hensyn til at lette adgangen, at skabe relationer, at det der foregår er meningsfuldt for den enkelte, at der er kendte ansigter, og at aktiviteterne foregår et trygt og forudsigeligt sted.

ORGANISERING OG SAMARBEJDE
Projektet er organiseret af Tobaksgaarden som projektejer og ansvarlig for den administrative projektledelse. Den faglige projektledelse har Jonas Holsbæk fra Friberg Formidling ApS. Der afholdes 1-2 månedlige møder mellem de to projektledere for at sikre fremdrift. Desuden indkalder projektlederne til løbende ad hoc møder efter behov. Det er administrativ projektleders ansvar, at projektet følger tidsplanen.

Modning af principperne sker med et flerfacetteret blik. Alle parter har et forudgående kendskab til målgruppen fra hver sin vinkel. Der afholdes fire projektgruppemøder, som bliver en arena for opsamling og konkretisering af de erfaringer og indsigter, der i projektet opstår om principperne. Projektgruppemøderne kan således danne grundlag for, at projektets blik for principperne løbende udvikles og implementeres i projektet. Møderne fungerer samtidig som forberedelse til workshops med SST.

Organisation og opgavefordeling:

Tobaksgaarden
Bente Boe, konsulent: Projektledelse og koordinering, herunder administration, regnskab, mødekoordinering, mødeledelse, afrapportering og regnskab.
Kontakt: bente@tobaksgaarden.dk / 26 18 39 65

Assens SangKraftcenter
Kristine Ernst, daglig leder: Facilitator af sangaktiviteter på alle biblioteksarrangementer. Desuden værtsrolle på pop-up arrangementer.

Assens Bibliotekerne
Helle Skaarup, biblioteksleder: Lokaler, kommunikationskanaler værtsrollen på bibliotekerne.

Friberg Formidling ApS
Jonas Holsbæk, chefkonsulent og ergoterapeut med master i medicinsk videnskab: Faglig projektledelse, udvikling, afprøvning og tilpasning af model for ældrevenlige musikfællesskaber.
Sara Friberg, chefkonsulent og cand.pæd. i didaktik og cand.it. i design, kommunikation og medier: Metode, organisering og analyse af data, formidling.

Assens Kommune
Anne Grete Pilgaard, leder af afd. for Aktivitet, Forebyggelse og Demens: Rekruttering af målgruppen med særligt fokus på deltagere til projektet, som er i risiko for ensomhed og funktionstab. Sparring om målgruppen – særligt med fokus på lokale forhold.

Ældre Sagen
Lars Schovsbo, konsulent for mandefællesskaber: Sparring om målgruppen – særligt med fokus på mænd.

SAMARBEJDE MED FAGPROFESSIONELLE MEDARBEJDERE
Faglig projektleder Jonas Holsbæk har i 20 år beskæftiget sig med ældre og demens som underviser, konsulent og projektleder. Jonas er en del af Sundhedsstyrelsen rejsehold for værdig ældrepleje.

Der er indgået formel aftale om samarbejde med Assens Kommune, med leder af Aktivitet, Forebyggelse og Demens Anne Grete Pilgaard. Der indgår desuden en unavngiven social- og sundhedskonsulent fra samme afdeling i projektet. Anne Grete og kollega har en stærk faglig indsigt i og direkte daglig kontakt med målgruppen. Anne Grete står i projektet for rekruttering af målgruppen med særligt fokus på, at der kommer deltagere til projektet, som er ensomme eller i risiko for ensomhed og funktionstab, og ikke kun ressourcestærke borgere, der selv ville kunne opsøge Tobaksgaarden eller ASK. Anne Grete indgår også i projektgruppen som sparringspartner i forhold til målgruppen – særligt med fokus på lokale rammer, muligheder og udfordringer i Assens og omegnskommuner.

Fra Ældre Sagens frivilligafdeling indgår konsulent for mandefællesskaber og Danmark Spiser Sammen Lars Berg Schovsbo i projektet. Der er tale om et formelt samarbejde med sparring om målgruppen, primært på projektgruppemøderne.

Projektet Sammen Gennem Musikken, som gennemføres i perioden 1. august 2024 – 31. december 2025, er støttet af Social- og Boligstyrelsen med kr. 1.7 mio.

Har du brug for hjælp?
Telefon- og chatlinjer, der kan hjælpe dig, hvis du føler sig ensomhed og mangler nogen at snakke med – eller kender én, der gør:

Demenslinjen (Alzheimerforeningen) – ring på 5850 5850
Telefonrådgivningen er åben mandag-tirsdag kl. 9-15 og torsdag kl. 9-19

Headspace – chatrådgivning, m.m. (kan tilgås her)

Sjælesorg på nettet – online, anonym chat med en præst (kan tilgås her)
Chatten er åben mandag-torsdag kl. 12-22, fredag kl. 16-19 og lørdag-søndag kl. 19-22

SnakSammen (Røde Kors og Boblberg) – digital samtaletjeneste (opret dig her)

Startlinjen – ring på 3536 2600
Telefonlinjen har åbent alle ugens dage kl. 16-23

Ældretelefonen (Ældre Sagen) – ring på 32 210 210
Samtalelinjen er åben for henvendelser mandag-fredag kl. 9-15

Download et dobbeltsidet infoark med de gode råd her