PABIAK
DRIVKRAFT’25: 16 KUNSTNERE FRA ASSENSEGNEN – OG EN GÆST
Under DRIVKRAFT’25 vil man i år have mulighed for at opleve en vidtspændende udstilling sammensat af værker af de Professionelt Arbejdende Kunstnere Bosiddende i Assens Kommune, også kaldet PABiAK.
PABiAK har netop indgået en fireårig udstillingsaftale med Tobaksgaarden, og i år vil der som noget nyt kunne ses værker i hele kulturhuset, og ikke kun i udstillingssalen. Derudover vil man kunne opleve den tyske kunstner, Isabelle Hahnemann, som gæsteudstiller. Hun er født 1979 og uddannet på Academy of Fine Arts i Stuttgart 1999-2005 samt i Milano 2003 og bor og arbejder nu i Stuttgart som lærer og fri kunstner.
Siden PABiAK sidst udstillede i Tobaksgaarden (2022), er der kommet to nye medlemmer til, hvis værker vil kunne opleves på udstillingen: Tom Backe Rasmussen og Ole Askgaard. Udstillingen spænder bredt fra skulptur, keramik og tekstil – til maleri, foto og grafik. Hver kunstner har sit eget udtryk, professionelt arbejdende med mange års virke.
Deltagende kunstnere:
Isabelle Hahnemann (gæsteudstiller)
Jeanette Thorup
Jørgen Svenstrup
Kirsten Svenstrup
Elisabeth Rask
Dorthe Blom Madsen:
John Hansen
Uffe Johannsen
Gunnar Hansen
Tom Backe Rasmussen
Marianne Schneider
Mette Hansen
Carl Henning Aarsø
Lene Broe
Ole Pultz
Anne Bjørn
Ole Askgaard
Man kan opleve udstillingen i perioden 14. august – 28. september 2025.
Under festivalen DRIVKRAFT’25 (14. – 16. august), er kunstnerne tilstede og udstillingen er kun tilgængelig for festivalgæsterne i følgende tidsrum:
- august kl.16 – 20
- august kl.15 – 20
- august kl.12 – 20
Udstillingen er herefter tilgængelig for offentligheden onsdage og fredage fra 13 – 17 og lørdage og søndage fra 11 – 14 i udstillingsperioden.
PABiAK blev oprettet som kunstnergruppe i 2008, i anledning af en stor udstilling ved jubilæet for Peter Willemoes´ død og i kølvandet på kommunalreformen. Fælles for gruppen er, at de alle er professionelt arbejdende kunstnere bosat i Assens Kommune. Gruppen har i dag 19 medlemmer hvoraf de 16 vil være repræsenteret på udstillingen.
Læs mere om kunstnerne på:
PABiAK: pabiak-kunst.dk
Isabelle Hahnemann: Isabellehannemann.de