Køb årskort

FALLULAH

Glæd dig til en stemningsfuld koncertoplevelse, når Fallulah (Maria Apetri) indtager Tobaksgaarden.

Siden gennembruddet i 2010 har den dansk-rumænske sanger, sangskriver og producer markeret sig som en stærk og særegen stemme i dansk popmusik. Hun står blandt andet bag radiohits som Out of It og Bridges fra debutalbummet The Black Cat Neighbourhood, der solgte dobbelt platin og blev begyndelsen på en karriere båret af stærke melodier, kreativ nysgerrighed og kunstnerisk integritet.

Siden har Fallulah udgivet en række anmelderroste album, og hendes musik har fundet vej til internationale tv-serier som Pretty Little Liars og Teen Wolf. Undervejs er hun blevet hædret med blandt andet P3 Prisen, Carl Prisen og flere Danish Music Awards.

I 2018 stiftede hun den feministiske bevægelse Hej Søster, og i 2023 udgav hun sit femte album, Celeste. Albummet blev skabt på hendes egne præmisser og med et kritisk blik på streamingkulturens betydning for musikere. Derfor udkom det udelukkende som fysisk og digitalt køb – en linje, hun viderefører med sine kommende udgivelser.

Nu tager Fallulah hul på et nyt og spændende kapitel. Med nye dansksprogede sange inviterer hun publikum endnu tættere på sine fortællinger i et musikalsk univers, hvor moderne elektroniske produktioner møder den danske sangtradition.

En nærværende aften med en af dansk popmusiks mest markante kunstnere,