Frivillig i Tobaksgaarden
Med ønsket om at involvere borgerne i byens kulturhus, har vi et korps af dygtige frivillige hjælpere til at varetage en række opgaver. At drive et kulturhus med et væld af aktiviteter kan ikke lade sig gøre, uden en sådan stab.
Stort set samtlige medarbejdere, som vores gæster møder til koncerter, i biografen eller kunstudstillinger, er frivillige medarbejdere. De er bartendere, garderobepersonale, scenefolk, biografoperatører, billetsælgere, kustode o.m.a. Der er i alt omkring 120 frivillige medarbejdere på Tobaksgaarden, og de gør en kæmpe forskel!
Som frivillig på Tobaksgaarden er man en del af et helt særligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, har det sjovt og får en masse gode oplevelser sammen. Som frivillig har man stort set fri adgang til alle koncerter og film i biografen, og får en masse rabatter og fordele. Ikke mindst får du en god erfaring, som du måske kan bruge på dit CV.
Hvor mange vagter har man som frivillig?
Som frivillig medarbejder er du en vigtig brik i puslespillet, hvor både Tobaksgaarden og de andre frivillige er afhængige af, at du gør dit job godt. Vi løfter i flok og hjælper hinanden.
Afhængig af hvilke opgaver du vælger, skal du regne med min 40-50 timer pr. år, fordelt på både hverdage og weekender i vores højsæson (1. august til 30. juni). Hverdagsvagter er typisk i tidsrummet 18.00-22.00. Weekendvagter slutter oftest senere. Festivalen DRIVKRAFT indgår ikke i nævnte årlige antal timer.
Kunne du tænke dig at være en af Tobaksgaardens frivillig?
Er du interesseret i at blive en del af vores crew, vil vi meget gerne høre fra dig. Ansøg ved at udfylde dine informationer længere nede på siden.
Du er også altid velkommen til at kontakte vores frivilligkoordinator Liselotte Holm på 23 62 66 07 eller liselotte@tobaksgaarden.dk for yderligere oplysninger.









































