SILO
SILO er et samarbejde mellem 80ernes og 90’ernes top-aarhusmusikere og ditto københavnermusikere.
Sangene er komponeret af Torben Egeris som var en markant figur i Aarhus? pulserende musikmiljø dengang. De stærke kompositioner lægger sig befriende i retning af progressiv rock – med både poppede og dramatiske undertoner.
Numrene bæres af en fantastisk sanger og spilles af yderst kompetente musikere, der hører blandt de bedste i landet. Det er musik med et højt lixtal og med dette hold, er den er ren fornøjelse at opleve. Roserne er også med rette væltet ned over bandet. Sounden er britisk og mindelser om bands som Sting, Peter Gabriel, Pink Floyd og Bowie dukker op.
Få dig en stor musikalsk oplevelse med SILO!
SILO – LINE UP:
Sang, Guitar
Martin Preisler fortolker på stærkeste vis sangene og er en af DK´s stærkeste og mest alsidige sangere. Martin har sunget i et utal af teaterkoncerter og musicals og som solist med bigbands samt div. sange og dubbings for Disney
Piano, Keyboards, Kor
Torben Egeris som har mange bands og udgivelser bag sig ( Funkconnection, Ekstrem Normal, The Stuff m.m. ) har skrevet musik og tekster til alle de sammenhænge han har været med i. Fra 1995 har vi den legendariske udgivelse ET FREE med Uffe Sten, Søren Frost, Michael Bladt m.m.
Trommer
Klaus Menzer er kendt og elsket for sit alsidige og legende trommespil og er eftertragtet i adskillige sammenhænge i Danmark bl.a. Sneakers, Sebastian, Moon Jam, Burning Red Ivanhoe…
Bas, Kor
Niels Nello Mogensen er en gennemmusikalsk bassist og mest kendt for sit 28 år lange samarbejde med Johnny Madsen men også fra bands som Grarup All Stars og Nello & The Helping Hand Blues Band
Guitar
Uffe Steen er med på to numre på den kommende udgivelse og live på tour i foråret 2026. Uffe er kendt for sit legende og teknisk uovertrufne spil og kendes fra bl.a. Shades Of Blue og Grarup Allstars
Sax
Marius Bøwadt som er det nye talent fra Aarhus og tilfører musikken en unik tone med hans smukke sopransaxofonspil.