Køb årskort

SPYRO GYRA (US) (FÅ BILLETTER)

Det er med stor beklagelse vi må meddele, at planlagte koncert med SPYRO GYRA fredag 3. november 2023 bliver udsat. SPYRO GYRA har valgt at udsætte hele deres Europa-tur til efteråret 2024, hvor bandet kan fejre 40-års jubilæum.

Vi er selvfølgelige ærgerlige over denne beslutning – omvendt er vi også glade for at det er lykkedes os at få en ny aftale med bandet, nemlig at de kommer og spiller på Tobaksgaarden FRE 1 NOV 2024.

Dine købte billetter kan anvendes til koncerten FRE 1 NOV 2024. Ønsker du at få dine billetter refunderet, skal du kontakte vores administration senest 31. oktober 2023. Herefter bortfalder din mulighed for tilbagebetaling.

Sidst SPYRO GYRA spillede på Tobaksgaarden (oktober 2022), var for en udsolgt sal som blev blæst bagover af begejstring. Det er derfor med stor glæde, at vi igen kan præsentere dette legendariske jazz-funk-fusion band på Tobaksgaarden. 

Spyro Gyra, som på verdensplan har solgt mere end 10 mio. albums, er i topform og har netop besluttet at tage en jubilæums-tour i Skandinavien i 2024.

I mere end 40 år har de optrådt i over 5.000 shows, udgivet 31 album og solgt over ti millioner albums. Deres sidste studieudgivelse ‘The Rhinebeck Sessions’, blev skrevet og indspillet over tre dage.

Bandleder Jay Beckenstein blev født i Brooklyn (NY) og voksede op med at lytte til musikken fra Louis Armstrong, Charlie Parker, Sonny Rollins og Dizzy Gillespie. Han begyndte at spille saxofon i en alder af syv. Beckenstein kom på universitetet i Buffalo og startede som biologistuderende, men skiftede karriere til musiker.

I sine tidligste dage hentede Spyro Gyra deres inspiration fra Weather Report og Return to Forever.

”Jeg tænkte aldrig kommercielt. Jeg troede bare, de var det næste skridt i udviklingen af jazz og at vi ville være en del af det” fortæller Beckenstein.

LINE UP

Jay Beckenstein, sax
Tom Schuman, keys
Scott Ambush, bas
Julio Fernandez, guitar
Lionel Cordew, trommer