New Organ Trio meets Jesper Riis
Gode traditioner skal man holde fast i – og vores ”meets-koncerter” er efterhånden blevet en årlig tilbagevendende begivenhed, som vi har fået opbygget i samarbejde med vores husorkester NEW ORGAN TRIO, bestående af Henrik Sørensen, Casper Tovgaard Christensen, Anders Senderovitz.
Der er tale om en klassisk orgeltrio med Hammond-orglet og jazzen som omdrejningspunkt: Kommende vinter og forår byder vi igen på en række koncerter med gæster fra både Royal Albert Hall og fra den øverste hylde på den danske musikscene.
Denne lørdag aften byder vi på velkommen til JESPER RIIS der igennem de sidste 30 år har turneret og indspillet med en lang række etablerede navne på den danske og internationale musikscene. Han farverige, temperamentsfulde trompetspil har gjort ham til en meget eftertragtet musiker. Jesper har studeret ved den legendariske cubanske trompetist, Arturo Sandoval.
Hans varierede trompetspil kan høres på et hav af udgivelser og flere soundtracks – heriblandt den prisbelønnede danske film ”Bænken” og ”En kort en lang”. I de seneste mange år har Jesper været en særdeles benyttet arrangør for bl.a. DR Big Bandet, Kringkastings-Orkesteret (N), Aarhus Jazz Orchestra, Bohuslän Bigband (S), WDR Bigband (Tyskland), Slesvigske, Prinsens og Den Kongelige Livgardes Musikkorps.