Køb årskort

Lasse Skriver

Lasse Skriver stjal alles hjerter på skærmen, og inden længe stjæler han dem live i hele landet, når han tager på sin første Danmarksturné, der rammer Tobaksgaarden 24. marts 2023.

Lasse skrev allerede kontrakt med Sony efter den første bootcamp i X-factor, og hans første single, et cover af George Ezras’s “Budapest”, udkom i februar og fik med lynets hast over 1,5 millioner streams, en lun og vedvarende plads i Spotify top 20, og hans følgerskare på både Instagram og TikTok eksploderede. Lasse har siden fulgt op med singlen”Like it”, som hurtigt røg i top 5 på Spotify, og han har netop udgivet sin nye single “Looking For Love”. Lasse Skriver optrådte også på årets Spot Festival.

Lasse Skrivers vej til musikken har været intet mindre end unik – og samtidig inspirerende for mange mennesker, der befinder sig det samme sted i livet som Lasse selv – en overgangsfase, hvor man ikke blot finder sig selv, men også den vej man vil tage livet med på. At gå den ene dag fra at være en helt normal 18-årig mand, i gang med at tage sin tømreruddannelse, til at sidde i et professionelt indspilningsstudie i Stockholm og lave musik.

Ambitionen, om at kunne leve af musikken, er et klart mål for Lasse. At kunne følge sine drømme og leve af sin passion. Det er noget, mange unge kan relatere til og forhåbentligt lade sig inspirere af, når de hører hans musik. Lasse er i hvert fald klar til at tage det næste store skridt fremad i sin musikkarriere, der netop kun lige er begyndt.

I april annoncerede Lasse Skriver sin debutkoncert på Ideal Bar i VEGA, og billetterne blev revet væk. Koncerten er nu rykket i Store VEGA, flere byer er tilføjet – herunder Assens.