Køb årskort

ASGER TECHAU

ASGER TECHAU er for mange et navn, som forbindes med det københavnske rockband Kashmir. Et band, som han stiftede med Kasper Eistrup og Mads Tunebjerg på Kastanievej Efterskole. 

I 2016 udgav Asger sit første album som soloartist, -‘Phonetics’. Senere fulgte to EP’er; Waves og Time, hvor Asger Techau udvidede sin musikalske palet, som sangskriver og producer.

På denne kreative rejse blomstrede et fast samarbejde med produceren Casper Hesselager (Hymns from Nineveh, The Eclectic Moniker, Palace Winter), som har manifesteret sig i rummelige og rigt detaljerede lydbilleder.

Dette musikalske samarbejde kulminerede med udgivelsen Descendence i 2019, hvor første single Trash It opnåede solid airplay på P6 BEAT. I 2021 udgav Asger Techau sit seneste album Levels, som varsler en moden og personlig sangskriver, der er klar til at cementere hans plads som en vigtig og stærk stemme på den danske musikscene. 

Asger Techau LIVE band er er solidt foretagende, bestående af:

Nikolaj Wichmann – Bas
Kasper Rasmussen – Trommer
Nicholas Kingo – Keys
Søren Sunding – Guitar 
Steffen Nordenstam – Guitar
Asger Techau – guitar og vokal