Café Biograf Spillested
Unge under 25 halv pris - Dinner & Koncert

KR. 210 / 160 + GEBYR

Køb billet

WALLIS BIRD (IRL)

Irsk naturkraft rammer Danmark – eneste koncert på Fyn

tors 8 nov 2018 kl. 20:00

Wallis Bird er en naturkraft. Et af den slags talenter, hvor musikaliteten bare stråler ud af enhver bevægelse, og hvor nerve og rå power kombineres til en energi, som blæser folk helt bagover.

Fra hun udgav sit debut album tilbage i 2008 i London er det kun gået en vej – opad. Hun har vundet adskillige musikpriser – bl.a. to Meteor Awards (den irske Grammy) og den tyske Musikautorenpreis, og hun har turneret over hele Europa, Japan og Australien både solo og med fuldt band. I 2012 fik hun nok af London og rejste til Berlin, hvor hun nu har base og har vundet et stort tysk publikum.

Wallis Bird er opvokset i den lille irske by Wexford med et par forældre, som bestemt ikke var bange for at tage chancer og leve livet fuldt ud.

– Jeg har kun gode ting at sige om min opvækst. Masser af støj, masser af karakter, masser af twist, galskab, trøst og kram. Aldrig nogen sult – fysisk eller mentalt. Mine forældre er afslappet med hensyn til de store ting i livet. De har taget store risici: Ejet en butik, en pub, en gård. De var DJs, musik bookers, forsikringsmæglere, rengøringsfolk, restauratører og meget andet. De var aldrig været bange for at arbejde, og har aldrig bedømt deres succes på status eller været bange for at gå imod vinden. De tillod os at lave fejl og træde ved siden af. De lod mig springe ind i musikverden og ikke på college eller ud i et job.

At hun fik en karriere med musik blev dog alligevel et udtryk for stædighed og trods. 18 måneder gammel faldt Wallis nemlig ind under en græsslåmaskine og mistede en af fingrene på venstre hånd – de andre blevet syet på igen. I stedet for at give op var hun overbevist om, at hun måtte arbejde med det hun havde. Som hun selv udtrykker det:

– Jeg blev sat på denne jord for at lade musikkanalen passere gennem min krop. Hvis det det giver genlyd, spiller jeg det sgu! For mig er der intet livløs i denne verden. Alt har en sang at synge. “

Lige efter skolen flyttede Wallis til Dublin, hvor hun studerede musik i dagtimerne og spillede koncerter om aftenen. I 2008 rejste hun videre til Berlin og udgav en single som fik over 20 uger på den tyske airplay chart og førte til en pladekontrakt med Island Records i London. Derefter gik det slag i slag med flere pladeudgivelser og stadig stigende opmærksomhed, indtil Wallis i 2012 blev træt af alt det London stod for og rejste tilbage til Berlin. Her fandt hun både kærligheden og et helt nyt musikalsk spor i samarbejde med sit band og producer Marcus Wuest. Seneste album er “Home” fra 2016.

 

BILLETSALG

FORSALG: KR. 210 / 160 + GEBYR 
DØRSALG: KR. 235 / 185 + GEBYR