Café Biograf Spillested

KR. 200 / 150 + GEBYR

Køb billet

Thomas Buttenschøn

Sange Der Heller Ikke Er Til Radioen

fre 28 jan 2022 kl. 20:00

Tilbage i 2015 startede Thomas med sine forårsshow, hvor han blander sin musik med sjove og gode historier og anekdoter fra sit liv.

Første turné var Sange Der Ikke Er Til Radioen, som var en kæmpe succes. Thomas bliver ofte spurgt, om det ikke er muligt at købe albummet, men der er desværre udsolgt og sangene kan heller ikke streames nogen steder. Om der bliver lavet genoptryk af albummet fra 2015 er endnu ikke helt besluttet, men der kommer helt sikkert et nyt og spændende album, som heller ikke er til radioen. Og mange af de nye sange vil indgå i showet, selvom der selvfølgelig også vil blive plads til nogle af de største publikumsfavoritter.

Thomas er i løbet af de seneste år gået fra at være Danmarks gladeste solskinstroubadur, med søde sange om kærlighed og gul sne, til for alvor at have fået noget på hjerte.

Thomas Buttenschøn, manden der har ordet i sin magt, både når han synger og når han taler, skriver sange der kalder på at blive lyttet til. Han er underfundig, fænomenal og for nogle sågar genial.
Han har siden 2006 hvor det hele for alvor startede, udgivet 12 albums og haft store hits, Fantastiske Mandag, Smukkere end Smuk, Dårlig Sex og mange flere og alligevel overrasker han igen og igen, ved at blive bedre med årene. I 2020 lavede han sommerens hit “Alt Er Godt” sammen med Chief 1 og i 2021 overraskede han, da de sammen optrådte til Dansk Melodi Grand Prix.

Thomas Buttenschøn tager sit publikum med på en rejse, hvor han gennem sine hverdagsfortællinger, sjove anekdoter og store budskaber, kombineret med hans fantastiske musik, drager folk helt ind i deres følelsers vold. Der vil både blive grint og grædt og Thomas formår om nogen, at skabe rum for, at det hele er okay.