Café Biograf Spillested

KR. 170 / 140 + GEBYR

Køb billet

Simon Lynge & The Martial Hearts

Eneste koncert på Fyn

lør 15 sep 2018 kl. 21:00

Han er opvokset på Grønland og bor nu på Vestkysten i USA – nu kan Simon Lynge og Band opleves for første gang i Assens.

Det er ikke helt ved siden af, når engelske The Sunday Times beskriver Simon Lynges musik som “A breath of his fresh island air.” Den dansk/grønlandske sanger og guitarist, der blandt andet er draget mod sangskrivningen – fordi han ikke kan lide at skrive dagbog – har virkelig sig selv på spil i sin sangskrivning. Og det er noget, der taler lige ind i hjertekulen hos lyttere fra hele verden.

Simon Lynge har begejstret anmeldere og lyttere internationalt med sine sange, der også har fundet vej til Hollywoods TV- og filmproduktioner. Han har været på turné med Emmylou Harris og Morcheeba, og siden udgivelsen af albummet ”The Absence of Fear”, som var Ugens Album på P4 og nåede top 10 på iTunes Album Chart i Danmark, har han spillet omkring 100 koncerter i Danmark, Færøerne, Grønland, Finland, England, Italien og USA.

I 2016 udkom hans album ”The Map of Your Life”, som indeholder 10 nye sange, der repræsenterer en ny side af kunstneren, som har åbnet døren for flere elektroniske og computergenererede elementer. Hans solide vokalarbejde og guitarspil er stadig med i front og han ønsker med sine sange at give glæde, håb og stof til eftertanke.

Du husker måske hans mega hit album “The Future”, som kom for et par år siden, og den talentfulde Simon Lynge er nu tilbage fra Amerika og på vej gennem Danmark for at levere os en fantastisk koncert.

Kom og hør ham levere sine ord gennem hans musik. “I have seen the future and I liked what I saw, I saw the mountains and the rivers and the beauty of all of us.”