Café Biograf Spillested

KR. 350 / 300 + GEBYR

Køb billet

Magtens Korridorer

SUPPORT: VIVA VERTIGO

tors 30 dec 2021 kl. 21:00

I 2005 udsendte Magtens Korridorer albummet ‘Friværdi’ og affyrede dermed startskuddet til dét, der har vist sig at være et decideret rockeventyr. Med enorm succes har de fem herrer indtaget folkets hjerter med en række sange, der ophøjer hverdagens trivialiteter til en fest. En fest, der deles både af og med publikum og anmeldere.

Siden gennembruddet med hitsinglen ’Lorteparforhold’ har Magtens Korridorer turneret land og rige tyndt. Men glæden ved at spille live er stadig fuldstændig intakt: ’At være med i det her orkester er som at sætte sig ind i et tog og køre for eksempel til Hamburg. Man kan hverken slå græs eller gøre andre ting undervejs. Man kan lige så godt bare nyde turen, tage det som det kommer og få en fest. Det gør vi så’, som frontfigur Johan Olsen udtrykker det.

Magtens Korridorers koncerter er en hyldest til livsglæde og energi og ender altid som én stor fest, som giver publikum et tiltrængt pusterum fra hverdagen, og siden deres omfattende og udsolgte “Halvt Til Helt” albumturne har de glædet sig til at komme ud i på de danske landeveje igen.

SUPPORT

MAGTENS KORRIDORER har valgt at invitere bandet VIVA VERTIGO med som support til koncerten i Tobaksgaarden lørdag 20. november.

Det københavnske band rockband Viva Vertigo er tilbage efter mange års pause. Først og fremmest vender bandet tilbage med ni koncerter rundt i landet som Support for Magtens Korridorer i November 2021.

I tilknytning til dette ramte bandets første udgivede musik, siden 2010 Streamingtjensterne med singlen “Wall of Black Tears” den 2. november. En forløber for et helt album der udkommer til foråret, bandets 4. album!

Til singlen medfølger en musikvideo hvor et kendt musikikon får ændret sin skæbne i et alternativt univers!

Bandets stifter, sanger, sangskriver og guitarist Simon Beck:

“Singlen og albummets sound er en hel del anderledes end den første “trilogi” – der skulle ske noget nyt, sangene kaldte på en anden type produktion og approach – og det høres tydeligt allerede på den første single, lyden er mere cinematisk end nogensinde.”

Viva Vertigo anno 2021 består af:
Simon Beck: vokal, guitar
Maja Romm: guitar, keys
Jon Grinde: trommer
Tove Sørensen: bas, vokal