Café Biograf Spillested

KR. 170 / 120 + GEBYR

Køb billet

Leif Sylvester & Friends

En levende og humoristisk oplevelse med historiefortælling, blues og jazz rock

tors 22 mar 2018 kl. 20:00

Efter 28 års pause fra musikscenen udgav Leif Sylvester i Februar 2017 sit comeback album ”AMA’R”. I de mange års musikpause har Leif lagt al sin sjæl og kreativitet i sine kendte og farverige malerier og skulpturer. Men Leif savnede den direkte kontakt til publikum og det kreative samarbejde med et band. Derfor samlede han et 9 mands orkester, skrev en række nye sange, indspillede en ny plade og tog på turné til 10 danske spillesteder i Marts 2017.

Sangene på pladen ”AMA’R” var fyldt med gode ærlige historier fra Leifs lange liv: Kvinder han har kendt, opvæksten på Amager og historien om en fræk hund, der hjalp ham til at være endnu mere interessant overfor det modsatte køn. Pladeudgivelsen resulterede i interviews og indslag i f.eks. ”Go Morgen Danmark”, ”TV-Avisen” og
”Aftenshowet”. Men én plade var ikke nok til at dokumentere alle de historier Leif Sylvester gerne vil fortælle. Så han har allerede indspillet comeback-plade nummer 2.

I marts 2018 drager Leif Sylvester på turné igen. Turneen bliver som trioen Leif Sylvester & Friends, med Leifs faste makkere Jarno Varsted på guitar/mundharmonika og Nicholas Kingo på klaver/harmonika. Hovedpersonen selv vil ud over at synge også spille percussion og vaskebræt. Med sig tager trioen sange fra begge de nye plader og mon ikke også Leifs gamle evergreen ”Mormors Kolonihavehus” kommer med på setlisten…?

Derudover vil Leif på levende vis fortælle om de mange historier, der ligger til grund for sangene.

Publikum kan forvente en levende og humoristisk oplevelse med historiefortælling, blues og jazzet rock, der kan lede tankerne hen imod Tom Waits’ tidlige plader. Turneen i marts 2018 vil, i højere grad end Leif Sylvesters 2017 turné, være præget af Leifs farverige personlighed og gøgler-gen, der var en integreret del af Sylvesters musikalske karriere i 1970’erne og 1980’erne med grupperne Clausen & Pedersen, Sylvester & Svalerne og Cirkus Casablanca.