Café Biograf Spillested

KR. 50 + GEBYR

Køb billet

Køb Bananer

Optankning til folket

ons 8 jul 2020 kl. 19:00

Kim Larsen var glad for at spille i Tobaksgaarden, og han var også den første store musiker, som lavede udendørskoncerter i Tobaksgaarden. Det gjorde han i både 2016 og 2017.

Desværre har vi ikke den fantastiske og myreflittige sangskriver blandt os mere. Men vi har hans fantastiske sange! På fem sommer-aftener hylder vi Kim Larsen i selskab med musiker og sanger Lasse Helvig, som har sammensat en musikalsk fortælling om vores store nationalskjald. Det bliver en god kombination af koncert, fællessang og fortælling.

Det sker over 5 onsdage aftener:

 

ONSDAG 8 JULI: Optankning til folket

Om tiden i Gasolin, store skænderier og store hits. Forvent dig en dejlig aften med sange for fuld gas og lyrisk socialrealisme. Og ikke mindst, dejlige sange du kender.

 

ONSDAG 15 JULI: Banal eller Genial?

Hvad kunne Kim Larsens musik? Hvorfor ramte, og stadig posthumt rammer den egentlig så dybt mange af os? Denne aften består af alle de første og største sange som vi fortsat synger sammen.

 

ONSDAG 22 JULI: Folkelige fællesskaber

Manden med guitaren, som passioneret uddeler og skaber af fællesskab og folkelighed. Temaet går rent i tråd med den danske sangtradition og sangskat. Der går måske nærmest lejrbål i den.

 

ONSDAG 29 JULI: Masser af succes

Om op- og nedture i karrieren. Hvordan tackler man masser af succes og det der hører til? På trods af den direkte reference til Gasolin’, er det primære omdrejningspunkt tiden fra 1983 med megasuccesen “Midt om natten” og derefter de gyldne år med Bandet Bellami, frem til bandets brud.

 

ONSDAG 5 AUGUST: Favoritter og kæmpehits

Et hitkatalog som ingen ende ville tage. Alle de sange som har betydet noget for så mange mennesker og ikke mindst for Lasse Helvig. Der kan forekomme overraskelser!