Café Biograf Spillested
Kun balkon-billetter

KR. 200 / 150 + GEBYR

Køb billet

Kasper Winding

VINTER GALLA 2019

tors 31 jan 2019 kl. 20:00

Kom med ind i troldmandens hemmelige værksted, når Kasper Winding inviterer indenfor i ”sin verden” og udfolder sit musikalske liv med en koncert for et siddende publikum i intime rammer på Tobaksgaarden.

Kasper Winding vil denne aften optræde alene på scenen, omgivet af sit studie. Ideen med koncerten er at synge nogle af de sange, som folk kender, men også fremføre sange som for nogle er mindre kendte, men som er en meget stor del af Kasper Windings meget brede karriere. Man kan derudover ikke komme udenom Kasper Windings utallige film-scores, som han har kreeret gennem årene.

Kasper Winding vil fortælle om sit liv i ord og musik og gennemgå tilblivelsen af sine værker – og hvorfor han taget de valg, som han har taget. Kasper Winding udgav “F ̈ ̈k Dance Let’s Art” sidste år. En hyldest til hiphopbeats, sangskrivning, fordybelse og det klassiske albumformat. Et gennemmusikalsk album i sin reneste forstand.

POLITKEN SKREV
Kasper Winding gav et spektakulært onemanshow i DR Koncerthuset.

“Onsdag aften inviterede en snakkesalig Kasper Winding ind i sin musikalske rodebutik, som han selv kaldte det, men det var en underholdende og interessant bunke rod, der foldede hans musikalske begivenhedsrige historier ud som selvbiografi fra 70’erne og frem til nu.” (LUCIA ODOOM, Okt. 2017)

OBS: Der sælges kun balkon-billetter til denne koncert.

OM KASPER WINDING
Kasper Winding medvirkede op gennem 1970’erne som trommeslager og percussionist på en række pladeudgivelser for bl.a. Phillip Glass, Barry White, Nina Hagen, Per Nørgård, Abba, Terry Riley og Det Kongelige Kapel. Skrev i samme periode musik til filmen Mig og Charlie.

I 1973 dannede han den latinamerikansk-inspirerede jazz/funk gruppe Buki-Yamaz sammen med Aske Bentzon, Klavs og Mikkel Nordsø, og Henrik Bødtcher.[1] Efter debutalbummet, Buki-Yamaz (1975), forlod han gruppen i januar 1975. Dog bidrog han til tre numre på gruppens andet album Segundo (1976).[1]

I 1977 udgav han et selvbetitlet album med fusions-jazz-gruppen Entrance sammen med Palle Mikkelborg, Kenneth Knudsen, Jesper Nehammer og Bo Stief.[2]

Han flyttede til New York i 1978 og virkede primært som studiemusiker og filmkomponist bl.a. Johnny Larsen og ghost writer paa The Onion Field. I 1981 spillede han percussion på et par numre på Rolling Stones-albummet Tattoo You.[kilde mangler]

Fra 1981 til 1984 medvirkede han på Shu-bi-dua 8, Shu-bi-dua 9 og Shu-bi-dua 10.[3][4]

I 1987 fik han sammen med Lars Muhl et stort hit med sangen “Sjæl i flammer”, der var temaet til DR’s tv-serie Een gang strømer…

Pladen No. 5 fra 1989 blev en kommerciel succes med hits som Kom nu hjem og Alle har en drøm.

Kasper Winding har skrevet med og produceret plader for bl.a. C.V. Jørgensen, Baal, Maya Albana, Lis Sørensen, Gangway, Caroline Henderson, Kathusja Babikian, Heidi Herløw, halv-søsteren Alberte Winding, Definition of Sound, Lars Muhl, Susi Hyldgaard, Mew, Winding/Blachman, Lois, Steen Jørgensen, Jonas Bjerre, Sebastien Tellier, Shanghai, Mr Oizo, Lola Delon.

Han har remixet for folk som Sebastien Tellier, Kavinsky, Efterklang, Hypnolove, D.A.N.C.E.

I 2006 fik han et top 20 hit i Storbritannien med singlen “Speechless” under navnet Mish Mash. Sangen blev sunget af sangerinden Louise Norby, og opnåede en 16. plads på UK Singles Chart.

Har de senere år blandt andet optrådt som Dj og optrådt under et hav af forskellige projekter som f.eks. Domestika og Vibe-O-Gram.

21. februar 2011 udkom Kasper Windings seneste album Voila! på selskabet Zewski Music Group.

23. september 2016 blev albummet “F**k Dance, Let’s Art” udgivet i samarbejde med den franske sangerinde Lola Delon. De mødtes i forbindelse med indspilningen af et demonummer, som Kasper Winding havde skrevet til den australiske sangerinde Kylie Minogue. Lola Delon og Kasper Winding begyndte efterfølgende at skrive sange sammen, og på et tidspunkt havde de fået lavet sange nok til et album. Titlen “F**k Dance, Let’s Art” skal ikke forveksles med et nummer med samme titel, som Kasper Winding lagde ud på Vimeo i 2012[5], og som rapperen Johnson fremførte i forbindelse med TV 2’s programserie “Toppen af Poppen” året efter.

“F**k Dance, Let’s Art” er udgivet på PDH Music/Sony Music Denmark.