Café Biograf Spillested
Dinner & Koncert - Unge under 25 halv pris

KR. 200 / 150 + GEBYR

Køb billet

FAT SUIT (GB)

Et skotsk sprudlende jazz-funk-folk- sammensurium, der sparker et vist sted...

lør 25 maj 2019 kl. 21:00

Vi har gjort et scoop og inviteret dette fantastiske skotske band til Assens!

Og nej – du kender givet ikke FAT SUIT, som de kalder sig. Men er du til Mezzoforte, Martin and Wood og Bagdad Dagblad- så er du også til FAT SUIT. Vi garanterer dig en stor oplevelse!

Fat Suit har med deres sprudlende jazz-funk-folk- sammensurium fanget opmærksomheden hos både jazz- og folkentusiaster, prog rockere og ravers. Det er en ny generation af skotske musikere, med hovederne fulde at krøllede ideer, der holder fest – og de inviterer dig til at deltage!

De nogen-og-tyve musikere, der i alt er en del af Fat Suit, er alle en del af rygraden i den unge, skotske musikscene og omfatter bl.a. tidligere vindere af ”Young Scottish Jazz Musician Of The Year”, ”Young Scottish Folk Musician Of The Year” og en feteret indisk ragapianist.

De favner en flydende blanding af musikalske stilarter, med fokus på at skabe maksimal glæde gennem energisk live performance.
Fat Suit lugter lidt af Mezzoforte. Og lidt af Medeski, Martin and Wood. Og lidt af Bagdad Dagblad. Men jo mere man forsøger at beskrive, hvad de gør, jo længere kommer man væk fra det. De skal opleves.

På kort tid har de etableret en musikalsk identitet, der har en stærk og entydig personlighed for alle de enkelte numre, som er med til at forme den. Fat Suit er i konstant bevægelse, konstant i udvikling og med musikalske ideer i overflod.

I 2017 vandt de ”Bedste Band” og ”Bedste Album” for deres tredje udgivelse ”Atlas” ved Scottish Jazz awards. Musikken og energien er uforlignelig, og publikum til en Fat Suit koncert får rod i frisurerne og de gladeste Happy Feet nord for Sydpolen af bandets samhørighed, energi og interaktion der ruller som en tsunami fra scenen.

Når Fat Suit rammer Assens kommer de med den 9 mand høj hårde kerne i gruppen.