Café Biograf Spillested
ÅRETS SMUKKESTE JULEKONCERT

KR. 200 / 150 + GEBYR

Køb billet

Andrea Pellegrini & Live Strings

Julen Har Englelyd

tors 9 dec 2021 kl. 19:30

Og det skete i de dage. Sådan begynder Juleevangeliet – og sådan begynder årets smukkeste julekoncert. Med nærvær, spilleglæde og stærke fortællinger gør vi drømmen om julen til virkelighed.

Dette skønne hold af musikere med Andrea Pellegrini i front, favner julens mirakel med toner fra 300 års musik. Fra Bach’s Juleoratoriums fortryllende, virtuose arier, over romantikkens store vingefang til musik af i dag. Vi deler vores egne kæreste julesange og overraskes af julemusik fra andre verdenshjørner, mens vi følges ad til hjerternes fest.

Det bliver anderledes varm og nærværende koncertoplevelse når Andrea Pellegrini og Live Strings med lige dele legesyge og respekt, fortæller Juleevangeliet med klassisk musik.

Bemærk: Koncerten finder sted i Vor Frue Kirke, Assens

Andrea Pellegrini en af landets mest efterspurgte sangere, både i opera- og koncertsammenhæng. Hun er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Opera Akademiet. I 2008 modtog hun Musikanmeldernes Kunstnerpris, og har derefter modtaget et hav af priser, senest Wilhelm Hansen Fondens hæderspris i 2020. I 2015 blev hun Reumert nomineret i kategorien Årets sanger. Hun debuterede på Det Kgl. Teater som Rosina i Rossinis ’Barberen i Sevilla’ i 2006 hvorefter hun både der og på landets øvrige scener har sunget mange andre roller, senest partiet Carmen i Bizets ’Carmen’ på Opera Hedeland i 2019. I 2021 rejser hun til Stockholm for at synge Eboli i Verdis ’Don Carlos’.

Live Strings er Danmarks mest altfavnende strygekvartet og absolut i front på alle landets scener – både de rytmiske og de klassiske. Kvartettens mange facetter gør den til et af de mest interessante klassiske ensembler i Danmark. Sammen bevæger de sig gennem alle genrer, altid med dybe rødder i den klassiske musiktradition og spillestil.

Kvartettens musikere arbejder med den klassiske musik både som solister, i kammermusik – i f eks prisvindende Nightingale String Quartet og Trio Gemini – og i orkestersammenhæng, blandt andet ved Den Kgl. Opera København, hos DR Radiosymfoniorkestret og Copenhagen Phil.

Kvartetten blev dannet i 2011 til en turné med Rasmus Seebach. Siden da har de spillet og arbejdet sammen med navne som Eminem (US), Kanye West (US), Michael Bublé (CDN), Lukas Graham, Christopher, L.O.C., Quadron, Tina Dickow, Outlandish og MØ – blot for at nævne et lille udpluk.

LiveStrings består af:

Karen Johanne Pedersen – violin
Andrea Gyarfas Brahe – violin
Deanna Said – bratsch
Live Johansson – cello