Café Biograf Spillested
Arrangeres af Soft Talk kommunikation

235 kr.

Køb billet

TIgerdyrskuren

man 25 okt 2021 kl. 19:00

Lisbeth Zornig Andersen skærer med viden og humor vej igennem sundhedsjunglens myter og forestillinger. Skal det virkelig være så svært at være sund, glad og i overskud? Eller findes der nemme og lystfyldte genveje? Hør hendes egen opskrift, som gør slank, giver god søvn og leverer livsglæde.
 
 
Foredraget bygger på bestseller-bogen ’Zornigkuren’ og er opdateret med den nyeste 2021-viden.
Det kan virke uoverskueligt at ændre livsstil. Især hvis du er presset og stresset, ude af form og i mentalt underskud, mens økonomien strammer og relationerne knager. Men det behøver det ikke at være. Du kan med kost, motion og tænkning tage kontrollen over din trivsel og dit liv, så du få et liv i balance – og måske oveni købet overvinde en alvorlig livskrise, der stikker en kæmpekæp i hamsterhjulet.
Lisbeth Zornig Andersen fortæller med både alvor og humor om sine egne teknikker og tilgange, der har givet hende sundere helbred, stærkere krop, psykisk overskud og langt større livsglæde. Hun tager udgangspunkt i sin egen personlige rejse mod fysisk og mental balance efter en usund opvækst med lange skygger fra barndommen og en livskrise med en konkurs.
 
Væbnet med den nyeste viden om sammenhænge mellem krop og sind kommer Lisbeth med konkrete bud på, hvordan man kan mestre livet og overvinde modgang. Hun tager dig med på sin egen rejse ind i en sundhedsjungle med påbud og forbud og formaninger og bunker af dårlig samvittighed og råd, der stritter i modsatte retninger. Efter at have læst og testet 5.000 ekspertsider, har hun fundet frem til en håndfuld gode råd, der gør det håbløse overkommeligt – og indimellem helt sjovt. Som at et glas pinot noir om dagen kan være en god idé.
Lisbeth fortæller, hvorfor du skal begynde din rejse med at forstå dine gener, dine tarme og bakterier, hvordan anti-inflammatorisk kost virker, hvad meditation, yoga og sex kan, hvorfor god søvn er livsforlængende – og hvordan du får den. Vær forberedt på en aften med konkrete håndholdte tips og oplevede eksempler kombineret med ny forskning i en aldeles uhøjtidelig stemning.
Foredraget er for alle – både dem, der selv kæmper med at få kontrol med livet, og dem, der støtter andre i forsøget. Foredraget er populært – over 30.000 har allerede hørt det.
Du får efter foredraget tilsendt slides med pointer og links til uddybende materiale. Du vil også kunne købe Lisbeths nye bog “Zornigkuren” og få den signeret. Foredraget bliver afviklet efter alle sundhedsmæssige forskrifter – og samtidig har vi en tryghedsgaranti: Hvis du ender med ikke at deltage i foredraget, uanset grund, får du mulighed for at bytte din billet til den digitale online-version af foredraget – du kan læse mere om det her. Hvis du bare helst vil opleve foredraget digitalt i stedet for at deltage fysisk, så kan du købe det her.
 
Sted: Tobaksgaarden, Jacob Gade Salen, Tobaksgården 7, 5610 Assens
Tid: Den 25. oktober fra kl. 19:00 til 21:30
 
For spørgsmål om foredraget kontakt Soft Talk på 70701787 eller tjek status på hjemmesiden www.softtalk.dk