Café Biograf Spillested

Kr. 100 + GEBYR

Køb billet

Operaforedrag: Aida

Verdi - 1871

tors 18 okt 2018 kl. 15:00

Her er muligheden for indføringer i spændende operamesterværker som vil gøre dig i stand til at få væsentlig mere ud af dine operaoplevelser. Operaerne kan opleves i efteråret 2018 i Operabio i Odense og på operaen i Flensburg.

Selvom man ikke skal overvære en opførelse af dem er de i sig selv et berigende bekendtskab. Der vil være fokus på komponisternes forudsætninger, operaernes tilblivelse, opbygning, musikdramatiske virkemidler, tradition hhv. fornyelse, tonesprog herunder brugen af operaorkestret og forholdet mellem teksten, sceneriet og musikken sådan som komponisterne og forfatterne oprindeligt havde tænkt sig det skulle være.

Sammen med en gennemgang af handlingen vil der være ledsagende musikeksempler fra de bedste indspilninger gengivet på et godt klasse A-anlæg og centrale motiver og temaer spillet på klaver.

Verdi – 1871
I næsten 150 år har værket haft status af at være den italienske festopera – med en tragisk slutning (!) – med en række berømte, flotte og usædvanlige optrin med lokal kolorit fra det antikke Ægypten.

Men det der for alvor giver operaens dens format er forskellige vellykkede kombinationer med andre virkemidler som ligger på et andet psykologisk plan som f.eks. den umulige kærlighed, jalousi mellem ulige parter, diskussionen om lykkens sted: livet eller døden og ikke mindst de fine portrætter af hovedpersonerne. Dertil kommer elementer af fransk ’Grand Opéra’, italiensk skønsang og en original orkestrering som gør operaen meget publikumsvenlig.

Samtidshistorien omkring operaens tilblivelse var uhyre broget som betød forsinkelser og revisioner, men det endte med at blive til værkets fordel. (Operabio Odense fra Metropolitan 27/10 i en legendarisk flot opsætning)

Sted: Tobaksgaarden, Ambrosius Stub Salen
Underviser: Cand.mag. Bjørn Steding-Jessen
Arr.: Folkeuniversitetet Assens