Café Biograf Spillested

GRATIS entré

-

Artist talk: Evig – Ny Abstraktion

Kom helt tæt PÅ TANKERNE BAG KUNSTUDSTILLINGEN ”EVIG – NY ABSTRAKTION,” SAMT TANKER OM DET EVIGE.

tors 14 nov 2019 kl. 17:00

Lars Mikkes, der er kunstneren bag udstillingen samt hans kurator Holger Klintholm sidder klar til at give et unikt indblik i den proces, de i fællesskab har været igennem i udvælgelsen af værkerne til den nuværende kunstudstilling på Tobaksgaarden.

Udstillingens værker ønsker at give beskueren en følelse af, at det der sker i malerierne kun er et lille strejf af noget, der er større udenfor billedet i en vej mod evighed. Derudover ønsker de at skabe en følelse af evig rummelighed og sjælens uendelighed.

Mikkes vil komme ind på hans tanker omkring kunsten, musik og rummet samt andre mulige liv i universet. Derudover har han gang i et nyt stort projekt omkring figuren ”Ariel,” som allerede kan ses et smugkig af i udstillingens ”gulvskulpturer”. Han vil derudover snakke om musik og hvad Triptykon er for en genre samt tankerne omkring det evige.

Klintholm vil komme ind på tankerne bag udvælgelsen af udstillingens værker samt tidligere Mikkes værker og dermed hans rejse.

 

Mikkes og Klintholms artist talk finder sted torsdag d. 14. november kl. 17:00-19:00 iblandt Mikkes værker i Tobaksgaardens udstillingssal. Der er GRATIS adgang!