Café Biograf Spillested

GRATIS ADGANG

-

Artist Talk – NATUR TEKSTUR

fre 5 apr 2019 kl. 19:00

I forbindelse med udstillingen NATUR TEKSTUR åbner Tobaksgaarden dørene for en uformel artist-talk, hvor kunstnerne bag udstillingen, Odd Moe & Pauline Dagmar Christensen, vil berette om deres virke og værker. Der vil ligeledes være mulighed for at stille spørgsmål til kunstnerne omkring deres værker, arbejdsprocesser og materialer.

Pauline Dagmar Christensen vil under talk’en give et indblik i de forskellige keramiske teknikker og processer involveret i arbejdet med porcelæn, raku, stentøj og skulptur-serien Sea Shapes.   

Odd Moe giver ligeledes en indføring i den kreative proces bag tilblivelsen af hans malerier, hvor publikum kan få indsigt i, hvordan en visuel ide bliver omsat til værk.

Udstillingen er ligeledes åben på torsdage, fredage og lørdage indtil d. 4. maj i tidsrummet 13-17. Gratis Entré.

Læs mere om udstillingen og kunstnerne:

https://tobaksgaarden.dk/kunstudstilling/