Café Biograf Spillested

KR. 210 / 150 + gebyr

Køb billet

New Organ Trio feat. Bobo Moreno, Malene Mortensen & Mårten Lundgren

Omkring et Hammondorgel med skønne solister

fre 15 sep 2017 kl. 21:00

Denne aften satser vi så hele butikken og inviterer tre solister på scenen i Jacob Gade Salen. Det bliver de to vidunderlige sangere Malene Mortensen og Bobo Moreno samt den svenske trompetist Mårten Lundgren. Det vil blive en aften der byder på mange forskellige genrer – med spontanitet og musikglæde som overskrifter. ”Omkring et Hammondorgel”- konceptet er dermed en realitet i det Vestfynske kulturlandskab.

 

Laurens Hammond opfandt Hammondorglet i 1930´erne som et alternativ til kirkernes pipeorgel. I 50´erne og 60´erne blev det dog genrerne gospel, jazz og rockmusikken der for alvor tog instrumentet til sig. Her ses NEW ORGAN TRIO på Tobaksgaardens scene.

Malene Mortensen er en dansk jazzsangerinde med 11
album bag sig. Malene har indspillet med nogle af de
største navne i moderne jazz: Chris Potter, Mike Stern,
Christian Sands, George Whitty og Niels Henning Ørsted
Pedersen.

Bobo Moreno er muligvis Danmarks mest alsidige sanger. Man møder ham i næsten alle tænkelige musikalske sammenhænge, men han er muligvis allerbedst når han er i selskab med jazzmusikere. Alle danske bigbands har spillet med Bobo, men han er også en fornøjelse at opleve i det lille format, som i sin egen trio med Bo Stief og Ole Kock Hansen, eller med Nikolaj Bentzons trio og ”The Sinatra Songbook”. 

Mårten Lundgren er en af de mest benyttede trompetister i København / Malmø området. Tivolis Bigband, Monday Night Bigband og DR Bigbandet har nydt godt af hans suværene trompetspil, der har sine rødder i Louis Armstrong, men også byder på mere moderne toner. Mårten har udgivet flere CD´er i eget navn og medvirker på utallige album som sideman.