Café Biograf Spillested

KR. 180 / 120 + gebyr

Køb billet

JULIE ERIKSEN (FR) & JAKOB PARK TRIO (DK)

Jazzdiva fra Paris på visit i Tobaksgaarden

ons 28 mar 2018 kl. 20:00

Jakob Park Trio og den franske sangerinde Julie Erikssen er klar med deres første koncerter i Danmark.

Den dansk-koreanske pianist Jakob Park har siden sin afgang fra Nordjysk Musikkonservatorium i 2008 markeret sig stærkt på den skandinaviske jazzscene med to anmelderroste soloalbums bag sig og massiv turnévirksomhed i Østrig, Norge, Tyskland samt på den hjemlige scene.

Klaverspillet er elegant og opfindsomt, og hans mange iørefaldende kompositioner er bestemt også værd at lytte til. Onsdag den 28. marts besøger Jakob Park Assens – og med sig har han den parisiske jazzdiva Julie Erikssen. Et spændende nyt samarbejde, som nu kan høres for første gang i Danmark. 

Julie Erikssen er inspireret af blandt andre Eva Cassidy, Ella Fitzgerald og Dinah Washington. Hendes krystalklare, varme stemme er sart og skrøbelig, men rummer også vildskaben og fremdriften.

På ganske få år har hun sunget sig ind i superligaen af fransk jazz, hvor hun optræder med både udvalgte jazzstandards samt egne originale sange, der indeholder elementer fra jazz, blues, pop og soul.

Koncertens to hovedpersoner bliver bakket op af et par sværvægtere i dansk jazz: Bassisten Morten Ankarfeldt og trommeslageren Janus Templeton.