Café Biograf Spillested

Kr. 220 / kr. 170 (ÅRSKORT)

Køb billet

IDA CORR

fre 17 feb 2017 kl. 21:00

Efter at Ida Corr skrev kontrakt med Warner Music for halvandet år siden, har hun arbejdet på en masse nyt materiale.

I februar udgav hun så den storladne pophymne “Down”, der har sat barren højt for niveauet af udgivelser.

I foråret var hun på Samsø sammen med en række andre danske sangere for at optage den nye sæson af Toppen Af Poppen, der sendes på TV2 til efteråret. Her vil hun give sine egne personlige fortolkninger af andres numre og omvendt.

Efter Toppen Af Poppen er planen at udsende næste single som Ida Corr pt arbejder på.

Hun startede bag trommerne som 6-årig i skolebandet, men smed stikkerne et par år senere for at synge. Som 11-årig vandt hun det allerførste MGP med bandet “Årgang 77” der lavede egne kompositioner. Blev tilbudt pladekontrakt som 16-årig, og droppede ud af 1.g for udelukkende at koncentrere sig om musikken.

Efter nogle år i konstellationer med Mark Linn, King Kane, Gnags o.m.a. dannede hun sit eget band med Christina Undhjem, og herefter stod den på udlandet både med band og solo. Storhittede i ´07 med “Let Me Think About It”, der gik #2 i UK og #1 på USA´s dancechart, hvorefter hun turnérede verden over op mod 5 år efter udgivelsen.

Ida vil tournere med et live setup, hvor hendes tidligere club-hits vil blive omarrangeret og soul’en komme i fokus, når ruller ud i 2017.