Café Biograf Spillested

KR. 190 / 150 (Årskort)

Køb billet

DENZAL SINCLAIRE (CAN)

lør 6 maj 2017 kl. 21:00

Oplev den karismatiske jazzsanger Denzal Sinclaire, når han sammen med Danmarks førende jazzmusikere giver koncert i Tobaksgaarden.

Sinclaires stemme er varm og udtryksfyld, og han er af flere blevet sammenlignet med Nat King Cole. Så glæd dig til en aften med jazz i verdensklasse – Denzal Sinclaire kommer helt sikker til at croone sig ind i dit musikhjerte fra første strofe.      

Denzal Sinclaire er kendt i jazz verdenen som én af de mest elegante og inderlige levende fortolkere af “jazz standards” i verden i dag.

Han har optrådt ofte i de sidste 3 år med Wynton Marsalis and the Lincoln Center Jazz Orchestra – han er efterhånden blevet LCJO’s fast mandlig vocalist – og har rejst verden rundt for koncerter med bl.a. Patrice Rushin, Dee Dee Bridgewater, The Count Basie Orchestra, Cleo Laine, Jimmy Heath, Bob Mintzer, Nicholas Payton og Brian Blade, og har været gæst på bl.a. Late Night with Conan O’Brien, Jimmi Kimmel Live! og Manu Kathcé’s One Shot Not (i Frankrig).

Denzal Sinclaire har tidligere udgivet 3 prisnominerede- og belønnede plader på Verve/Universal Records USA, og fik “Male Jazz Vocalist of the Year” pris i Jazz Report Magazine i 4 år i træk.

 

“Denzal Sinclaire embodies the tradition of the great singers I love like Nat Cole, yet definitely has his own voice.  He is one of my favourite singers”
(Diana Krall, grammy-vindende jazzpianist)

 

“His passionate and sincere delivery caresses every song he sings. He touches the listener with the purity of the message”
(New York Times)

 

OM MUSIKERNE

Når Sinclaire går på scenen i Tobaksgaarden er det med tre af Danmarks førende jazzmusikere. Guitarist Mads Kjølby er uddannet fra Musician’s Institute i Los Angeles og Rytmisk Musikkonservatorium i København, og udover at spille med store internationale navne optræder Kjælby blandt andre med DR Big Bandet og Tivolis Big Band på den danske jazzscene.

Den canadiske bassist Graig Earle er efterspurgt på begge sider af Atlanten, og han samarbejder med både helt nye jazzspirer og jazzveteranerne. Som en del af trioen Rosendal.Earle.Templeton vandt han i 2008 en DMA for ”Årets Jazzplade”. 

Trommeslager Janus Templeton er et kendt ansigt på den danske jazzscene med tusindevis af livekoncerter i både ind- og udland samt mere end 30 cd-udgivelser bag sig. Templeton har spillet med navne som Sinne Eeg og Jacob Fischer Trio, og med sit dynamiske og lydhøre trommespil inviterer han publikum med ind i musikken.

 

MEDVIRKENDE

Denzal Sinclaire, vokal
Mads Kjølby, guitar
Graig Earle, bas
Janus Templeton, trommer