Café Biograf Spillested

Kr. 160 / kr. 130,- (ÅRSKORT)

Køb billet

BISSE + GULDIMUND

Mine damer og herrer: Dette er en DOBBELT KONCERT!

fre 28 apr 2017 kl. 21:00

 

Ovenpå blodtrilogiens udskejelser er det en forblødt Bisse vi møder her – højt oppe under skyerne, langt væk fra lavlandets leben og trummerum, i højlandets majestætiske og ensomme bjerge.

Albummet skildrer Bisses rejse ind i det hinsides, og tilbage igen. Det er en lang rejse – 15 sange og 81 minutter ialt. Genren kalder Bisse for Death Wellness. Et forsøg på at komme til orde overfor døden. Falde lidt til ro med den. Det lykkedes ikke helt.

Og albummet endte snarere som en halv sang til døden og en halv sang til livet. Se musikvideoen til førstesinglen “Holy Grail” og rejs med Bisse op i højlandet…

Pladen er produceret og indspillet af Mads Brinch Nielsen i Sauna- og Tornado-studierne i København, og markerer en ny blød lyd i Bisses værk.

I både 2016 og 2017 drager Bisse ud på en større højlandstur, der heldigvis rammer Vestfyn! 

VI GLÆDER OS!

GULDIMUND
Bysbarnet Asger Nordtorp Pedersen, der er tidligere syngedreng og søn af organist Finn Pedersen og Mette Nordtorp er under psudonymet ‘Guldimund’  så småt begyndt at printe sig ind i den danske befolknings bevisthed. Han er en grænsesøgende pop-artist, der med sit udtryk forener det personlige, det almenmenneskelige og det politiske. 
 
Guldimund har indtil videre kun en single ude, men udkommer i den nærmeste  fremtid med en semibiografisk dobbeltalbumsføljeton i 4 dele, så I kan forvente jer at høre meget mere fra Guldimunds hånd i den nærmeste fremtid.
 
Med et band, der tæller medlemmer fra prominente danske okestre som bl.a. Blaue Blume, Oh Land, I Got You On Tape og Bisse, og med en teaterinspireret tilgang til koncertformatet, er Guldimund et absolut seværdigt live-act.
 
 
SUPPORT: Clarissa Connelly
 
“…Det interessante ved Connelly er hendes varme harmoni samt hendes futuristiske måde at føre synthesizere og elektroniske trommer ind i et miljø, som normalt er domineret af akustisk guitar. Synthesizeren fremstår monumental, og trommerne er underspillede i en balanceret perfektion, muligvis inspireret af kunstnere som Grimes og Julia Holter.
Ligesom dem forener Connelly teknisk dygtighed med nytænkende visioner for musikproduktion. Hendes vokal udstråler en drømmende melankoli a la Mazzy Star – og nogle ville måske være tilbøjelige til at kalde denne bølge af fremtidsspekulerende popmusik for en slags ‘anden bølge’ af new wave.”