Café Biograf Spillested

KR. 220 / 180 + gebyr

Køb billet

ANNIKA AAKJÆR

lør 11 nov 2017 kl. 21:00

Annika Aakjærs har skabt et stærkt og ganske særligt navn for sig selv på landets livescener. Hendes evne til at bevæge og underholde sit publikum er helt unik og sætter hende i kategori med nogle af den danske musikscenes største kapaciteter.

Aakjær drager nu på landevejene igen, for at præsentere et levende publikum for sine sange. Med sig har hun sin seneste albumudgivelse ”Lykkens Gang” og et band i topform – klar til at spille sange publikum kender og elsker, samt materiale som endnu ikke er spillet i offentligheden.

Interessen for Annika Aakjærs koncerteret har været massiv – og publikums-tilstrømningen har resulteret i hulde huse på bl.a. Lille Vega i København og Headquaters i Aarhus.

Annika Aakjær er uddannet som sangskriver ved Rytmisk Musikkoncervatorium, albumdebuterede med den anmelderroste ”Lille Filantrop” i 2008. Siden har Aakjær udgivet ”Missionær” (2010) og ”Lykkens Gang” (2016) og medvirket i flere succesfulde film musikalske teaterstykker som ”Oliver med et Twist” på Nørrebro Teater og blockbusteren ”Come Together” på Øster Gasværk i 2009 og 2010.

Hun har været nomineret til P3 Guld, DMA og modtaget DJBFAs hæderspris for sangen ”Gummi T” som hun også modtog en Robert for.